Kostpolitik

Kostpolitik for småbørnsenheden Kastanierne og Gæstehuset.    

Alle børn i småbørnsafdelingen, får tilbudt formiddags- og eftermiddagsmad, samt frokost.

Maden er tilberedt af ernæringsassistenter der er ansat på Institutionen Nordstjernen og er tilberedt efter de gældende anbefalinger for institutionskost.

De tilbyder varierede og sunde måltider med udgangspunkt i årstidens danske og udenlandske råvarer. Økologiske råvarer udgør en stor del af de samlede indkøb.

Der er mulighed for at variere kosten i fht barnets alder.

Ved festlige lejligheder og ved afholdelse af fødselsdage kan det forekomme at der serveres noget ”festligt” eller andet,- lidt ud over den sædvanlige kost.

Vi tager i institutionen gerne hensyn til de forældre, der helst ser at deres små børn ikke indtager sukkerholdigt mad.

Vi forventer at forældrene informerer os om, hvilke valg de træffer ved afholdelse af fødselsdagsfejring i institutionen, så vi er forberedt på at  tage de nødvendige forholdsregler.

Vi opfordrer til at medbringe noget der kan spises af alle børn, og giver gerne råd i forhold til dette.

  

 

Godkendt af bestyrelsen d 10 maj 2012